Rema1000 Aqua Camp er en sjov og anderledes sommerferielejr for børn, der afvikles i samarbejde med Dansk Svømmeunion i skolernes sommerferie.
Det overordnede formål med Rema1000 Aqua Camp er at give børn og unge i alderen 7 – 12 år (8-13 år) (både nuværende og ikke-svømmere) en god og anderledes oplevelse i vandet samt gennem sjove aktiviteter på land.
Campen finder sted i uge 27,28 og 31(alderen 8-13 år) og 32 i tidsrummet fra 09.00 – 15.00. Der er mulighed for at tilmelde sig pasning i tidsrummet fra 08.00 – 09.00 og fra 15.00 – 16.00, hvis man ønsker dette.
Indholdet på campen er alsidigt med aktiviteter i vand og på land. Eksempler på aktiviteter i vand, kan være anderledes former for svømmeundervisning, livredningsaktiviteter, boldlege og udspring. På land kan der være aktiviteter, såsom fangelege, skattejagt, mini-OL, førstehjælp og mange andre spændende aktiviteter.
Til alle deltagere på campen vil der i løbet af ugen blive udleveret en goodiebag med en sej t-shirt, svømmebriller, badehætte, en lille livredningsbog og andre spændende ting.
Vi har i år nogle forholdsregler i forbindelse med COVID-19. Vi overholder naturligvis alle myndighedernes anvisninger og der kan forekomme ændringer i forhold til afholdelse af Aqua camp i nogle uger. Der kan også komme ændringer omkring antal deltagere og her vil vi efter først-til-mølle-princippet tilpasse deltagerantallet. Vi kan se både dato og klokkeslæt på tilmeldingerne.
Det endelige program og forholdsregler kommer efter myndighedernes udmeldinger.
Hvis vi ser os nødsaget til aflyse grundet Covid-19 eller manglende deltagerantal tilbagebetales alle pengene straks efter aflysningen, så tøv ikke med at tilmelde. Aflysninger vil ske en uge før annonceret start.